Hvad er den nye praksis ved sammenlægning af lejligheder?
Københavns Kommune har ændret sin praksis for, hvordan arealer beregnes ved sammenlægning af lejligheder. Ændringen trådte i kraft som følge af, at kommunen nu følger reglerne i bekendtgørelse nr. 311 af 1983 om beregning af boligareal.
Tidligere blev BBR-arealet for en sammenlagt lejlighed opgjort som summen af de to oprindelige lejligheders arealer. Det gav umiddelbart mening, men var ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
Den nye praksis tager i stedet udgangspunkt i fremtidige forhold og ikke de eksisterende.
Sådan beregnes BBR-areal ved sammenlægning i dag
Ifølge Landinspektørkontorets notat består en boligs BBR-areal af:
Selve boligens nettoareal
Andel af fælles adgangsarealer, typisk trapperum
Ved sammenlægning af to lejligheder med adgang til samme trapperum sker der følgende:
Nettoarealer lægges sammen
De to lejligheders nettoarealer lægges sammen uden ændringer.
Fælles adgangsareal beregnes på ny
Andelen af fælles trapperum genberegnes, fordi antallet af boligenheder i opgangen reduceres. Det samlede trapperumsareal ændres ikke – men det fordeles på færre lejligheder.
Resultatet er, at:
Den sammenlagte lejlighed ofte får et lavere samlet BBR-areal, end summen af de to oprindelige boliger
Øvrige lejligheder i opgangen får et højere BBR-areal, selvom der ikke er foretaget fysiske ændringer
Eksempel på ændret BBR-areal ved sammenlægning
Landinspektørkontoret illustrerer konsekvensen med et konkret eksempel
To lejligheder på hver 60 m² + 6 m² andel i trapperum
Før sammenlægning:
Bolig A: 66 m²
Bolig B: 66 m²
Efter sammenlægning:
Ny samlet bolig: 127 m²
Den sammenlagte bolig mister altså 5 m² i BBR, mens de øvrige boliger i opgangen hver får ca. 0,7 m² ekstra.
Summen af arealer i opgangen er uændret, men fordelingen forskydes.
Hvilke konsekvenser kan det have for foreningen?
Den ændrede praksis kan give udfordringer, især i ejendomme hvor:
Boligafgift eller husleje fordeles efter BBR-m²
Fællesudgifter beregnes ud fra areal
Værdiansættelser tager udgangspunkt i BBR
Risiko for utilsigtede stigninger
Beboere, der ikke selv sammenlægger, kan opleve:
Højere boligafgift
Større fællesbidrag
Ændret fordelingsnøgle
Skal fordelingstallet ændres ved sammenlægning?
Nej. Og det er en vigtig pointe.
Fordelingstallet behøver ikke følge ændringerne i BBR-arealet. Det nye fordelingstal for en sammenlagt lejlighed kan beregnes som summen af de to oprindelige fordelingstal
Det kræver dog, at foreningen har klare vedtægter eller træffer en aktiv beslutning om dette.
Hvad bør bestyrelser og ejere gøre?
Indtil reglerne eventuelt ændres administrativt, anbefales det, at foreninger:
Overvejer vedtægtsændringer
Så der ikke opstår tvivl om, at fordelingstal og interne fordelingsnøgler er uændrede ved sammenlægning.
Får foretaget korrekte BBR-beregninger
Selvom man vælger at fastholde fordelingstal internt, bør BBR være korrekt registreret for at undgå senere problemer.
Inddrager faglig rådgivning
En særskilt opmåling og beregning kan være nødvendig, særligt i ældre ejendomme med komplekse adgangsarealer.
Kommunens vejledning om sammenlægning
Københavns Kommune har offentliggjort en trin-for-trin vejledning om byggetilladelse og sammenlægning af lejligheder, som kan findes her: Link
Afsluttende bemærkning
Sammenlægning af lejligheder er fortsat muligt, men de administrative konsekvenser er blevet mere komplekse. Uden klare interne regler kan ændrede BBR-arealer skabe uforudsete økonomiske forskydninger i foreningen.
Jo tidligere bestyrelse og ejere forholder sig til problematikken, desto lettere er den at håndtere.










