Ny normalvedtægt og samspillet med foreningens særvedtægt
Med den nye normalvedtægt ændres praksis for, hvordan ejerforeningers vedtægter skal udformes og tinglyses.
Kun afvigelser skal tinglyses
Tidligere har det været almindeligt at tinglyse en fuld særvedtægt, uanset om der kun var få ændringer i forhold til normalvedtægten. Fremover kan der kun tinglyses afvigelser, tilføjelser eller ændringer til normalvedtægten.
Det betyder, at det ofte vil være mest hensigtsmæssigt at tinglyse:
et kort tillæg
som alene indeholder de bestemmelser, der fraviger normalvedtægten
Normalvedtægten gælder fortsat for ejerforeninger:
der ikke har tinglyst en særvedtægt
hvor særvedtægten ikke regulerer forhold, som er omfattet af normalvedtægten
Hvornår gælder den nye normalvedtægt?
Ejerforeninger, der allerede er etableret, overgår som udgangspunkt til den nye normalvedtægt 1. januar 2022, medmindre foreningen er stiftet efter 1. januar 2021, hvor den nye normalvedtægt gælder fra starten.
Afskaffelse af reglen om “døde stemmer”
En væsentlig ændring er, at bestemmelsen om såkaldte “døde fordelingstal” er fjernet.
Ændret stemmevægt
Tidligere kunne restejere, der ejede flere ejerlejligheder, have begrænset stemmeret for visse udlejede lejligheder. Denne begrænsning er nu ophævet.
Formålet er at skabe bedre balance mellem:
økonomiske forpligtelser
forvaltningsmæssige rettigheder
Foreninger med restejere vil derfor kunne opleve en ændring i magtfordelingen på generalforsamlingen.
Ny generalklausul i ejerlejlighedsloven
Der er indført en ny generalklausul, som giver mulighed for at tilsidesætte beslutninger, der er åbenbart urimelige.
Beskyttelse mod utilbørlige beslutninger
Generalforsamlingen må ikke træffe beslutninger, der:
forrykker balancen mellem ejerne
skaffer enkelte ejere en åbenbar utilbørlig fordel på andres bekostning
Bestemmelsen minder om regler kendt fra selskabsretten, men der må forventes yderligere retspraksis, før rækkevidden er fuldt afklaret.
Adgang til ejerlejligheder – klarere regler
Reglerne om adgang til ejerlejligheder er blevet præciseret.
Varslet adgang
En ejer er forpligtet til at give adgang til sin lejlighed, når det er nødvendigt for:
eftersyn
reparation
vedligeholdelse
udskiftninger
Foreningen skal som udgangspunkt varsle 6 uger før adgang.
Uopsættelige skader
Ved akutte skader, som kan påføre foreningen betydelige tab, har foreningen ret til adgang uden varsling.
Husorden – tydeligere grænser
Reglerne for vedtagelse og ændring af husorden er blevet præciseret.
Ændringen skal forhindre, at:
indgribende regler indføres via husorden
forhold, der reelt kræver vedtægtsændring, vedtages med simpelt flertal
Det er nu tydeligere, hvad der kan reguleres i en husorden.
Ejerforeningens adgang til at gribe ind over for lejere
Ejerforeningen har fået mulighed for at handle direkte over for lejere, der udviser retsstridig adfærd.
Indtræden i udlejers beføjelser
Hvis en lejer misligholder reglerne, kan foreningen:
rette henvendelse til ejeren
og i sidste ende indtræde i udlejers beføjelser
Det indebærer mulighed for opsigelse eller ophævelse efter gældende lejelovgivning.
Bod og eksklusion – nye sanktionsmuligheder
Der er indført nye muligheder for sanktioner over for ejere, der groft eller gentagende misligholder deres forpligtelser.
Bod
Foreningen kan pålægge bod ved:
grov pligtforsømmelse
gentagen misligholdelse
Boden kan udgøre op til 10.000 kr., og i gentagelsestilfælde op til 20.000 kr. Beslutningen kræver 2/3 flertal på generalforsamlingen.
Eksklusion
Som sidste udvej kan en ejer ekskluderes, hvilket kan føre til, at ejerlejligheden skal sælges frivilligt eller på tvangsauktion.
Afslutning
Den nye normalvedtægt indebærer markante ændringer for ejerforeninger – både juridisk og praktisk. Bestyrelser bør derfor forholde sig aktivt til, hvordan vedtægter, husorden og praksis spiller sammen med de nye regler.
Sven Westergaard Ejendomsadministration rådgiver gerne om, hvordan netop jeres ejerforening bedst håndterer overgangen til den nye normalvedtægt.










