Ny normalvedtægt for ejerforeninger – hvad betyder det for jeres forening?

I forlængelse af ændringerne i ejerlejlighedsloven er der udarbejdet en ny normalvedtægt for ejerforeninger. Den erstatter den tidligere normalvedtægt fra 2004 og indeholder en række væsentlige ændringer, som får betydning for både bestyrelsens arbejde og foreningens vedtægtsstruktur.
Indholdsfortegnelse
Del
Ejerforening med fælles struktur og regler
I forlængelse af ændringerne i ejerlejlighedsloven er der udarbejdet en ny normalvedtægt for ejerforeninger. Den erstatter den tidligere normalvedtægt fra 2004 og indeholder en række væsentlige ændringer, som får betydning for både bestyrelsens arbejde og foreningens vedtægtsstruktur.

Ny normalvedtægt og samspillet med foreningens særvedtægt

Med den nye normalvedtægt ændres praksis for, hvordan ejerforeningers vedtægter skal udformes og tinglyses.

Kun afvigelser skal tinglyses

Tidligere har det været almindeligt at tinglyse en fuld særvedtægt, uanset om der kun var få ændringer i forhold til normalvedtægten. Fremover kan der kun tinglyses afvigelser, tilføjelser eller ændringer til normalvedtægten.

Det betyder, at det ofte vil være mest hensigtsmæssigt at tinglyse:

  • et kort tillæg

  • som alene indeholder de bestemmelser, der fraviger normalvedtægten


Normalvedtægten gælder fortsat for ejerforeninger:

  • der ikke har tinglyst en særvedtægt

  • hvor særvedtægten ikke regulerer forhold, som er omfattet af normalvedtægten

Hvornår gælder den nye normalvedtægt?

Ejerforeninger, der allerede er etableret, overgår som udgangspunkt til den nye normalvedtægt 1. januar 2022, medmindre foreningen er stiftet efter 1. januar 2021, hvor den nye normalvedtægt gælder fra starten.

Afskaffelse af reglen om “døde stemmer”

En væsentlig ændring er, at bestemmelsen om såkaldte “døde fordelingstal” er fjernet.

Ændret stemmevægt

Tidligere kunne restejere, der ejede flere ejerlejligheder, have begrænset stemmeret for visse udlejede lejligheder. Denne begrænsning er nu ophævet.

Formålet er at skabe bedre balance mellem:

  • økonomiske forpligtelser

  • forvaltningsmæssige rettigheder


Foreninger med restejere vil derfor kunne opleve en ændring i magtfordelingen på generalforsamlingen.

Ny generalklausul i ejerlejlighedsloven

Der er indført en ny generalklausul, som giver mulighed for at tilsidesætte beslutninger, der er åbenbart urimelige.

Beskyttelse mod utilbørlige beslutninger

Generalforsamlingen må ikke træffe beslutninger, der:

  • forrykker balancen mellem ejerne

  • skaffer enkelte ejere en åbenbar utilbørlig fordel på andres bekostning


Bestemmelsen minder om regler kendt fra selskabsretten, men der må forventes yderligere retspraksis, før rækkevidden er fuldt afklaret.

Adgang til ejerlejligheder – klarere regler

Reglerne om adgang til ejerlejligheder er blevet præciseret.

Varslet adgang

En ejer er forpligtet til at give adgang til sin lejlighed, når det er nødvendigt for:

  • eftersyn

  • reparation

  • vedligeholdelse

  • udskiftninger


Foreningen skal som udgangspunkt varsle 6 uger før adgang.

Uopsættelige skader

Ved akutte skader, som kan påføre foreningen betydelige tab, har foreningen ret til adgang uden varsling.

Husorden – tydeligere grænser

Reglerne for vedtagelse og ændring af husorden er blevet præciseret.

Ændringen skal forhindre, at:

  • indgribende regler indføres via husorden

  • forhold, der reelt kræver vedtægtsændring, vedtages med simpelt flertal


Det er nu tydeligere, hvad der kan reguleres i en husorden.

Ejerforeningens adgang til at gribe ind over for lejere

Ejerforeningen har fået mulighed for at handle direkte over for lejere, der udviser retsstridig adfærd.

Indtræden i udlejers beføjelser

Hvis en lejer misligholder reglerne, kan foreningen:

  • rette henvendelse til ejeren

  • og i sidste ende indtræde i udlejers beføjelser


Det indebærer mulighed for opsigelse eller ophævelse efter gældende lejelovgivning.

Bod og eksklusion – nye sanktionsmuligheder

Der er indført nye muligheder for sanktioner over for ejere, der groft eller gentagende misligholder deres forpligtelser.

Bod

Foreningen kan pålægge bod ved:

  • grov pligtforsømmelse

  • gentagen misligholdelse

Boden kan udgøre op til 10.000 kr., og i gentagelsestilfælde op til 20.000 kr. Beslutningen kræver 2/3 flertal på generalforsamlingen.

Eksklusion

Som sidste udvej kan en ejer ekskluderes, hvilket kan føre til, at ejerlejligheden skal sælges frivilligt eller på tvangsauktion.

Afslutning

Den nye normalvedtægt indebærer markante ændringer for ejerforeninger – både juridisk og praktisk. Bestyrelser bør derfor forholde sig aktivt til, hvordan vedtægter, husorden og praksis spiller sammen med de nye regler.

Sven Westergaard Ejendomsadministration rådgiver gerne om, hvordan netop jeres ejerforening bedst håndterer overgangen til den nye normalvedtægt.

Del

Disse kunne muligvis også have interesse

FAQ

Få både den store organisations sikkerhed og den lille administrations personlige service
”Kan I levere specialiseret ekspertise?”
Ja, det kan vi. Vores team omfatter erfarne specialister inden for jura, økonomi og ejendomsdrift. I får præcis den ekspertise, I har brug for – når I har brug for den.
Ja, det kan vi. Vores team omfatter erfarne specialister inden for jura, økonomi og ejendomsdrift. I får præcis den ekspertise, I har brug for – når I har brug for den.
Ja, det kan vi. Vores team omfatter erfarne specialister inden for jura, økonomi og ejendomsdrift. I får præcis den ekspertise, I har brug for – når I har brug for den.
Ja, det kan vi. Vores team omfatter erfarne specialister inden for jura, økonomi og ejendomsdrift. I får præcis den ekspertise, I har brug for – når I har brug for den.
Ja, det kan vi. Vores team omfatter erfarne specialister inden for jura, økonomi og ejendomsdrift. I får præcis den ekspertise, I har brug for – når I har brug for den.