< tilbage 15-11-2023 - 14:38

Energispring partnerskab

Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S har besluttet at forpligte sig til en bæredygtig og miljømæssig ansvarlig fremtid. Vi har derfor tilsluttet os Energispring så vi bliver bedre til at dele og forstå klimaløsninger i ejendomme. 

SWE har de sidste 15 år haft fokus på klimafornuftige tiltag, og det er ikke tomme ord, SWE ejendommes energimærker er langt bedre end gennemsnittet. 

 

SWE finder det derfor helt naturligt at fortsætte denne linje, både fordi det er det fornuftige valg for en fortsat sund boligmasse, men også fordi vi i dag har en langt mere principiel agenda, hvor selv fordyrende, men CO2 besparende tiltag efterspørges.

 

Stigende temperaturer, ekstreme vejrbegivenheder og miljøforringelse udgør alvorlige trusler mod vores planet og i forlængelse heraf vores samfund. Som ejendomsforvalter anerkender vi den dybtgående indvirkning, ejendomssektoren har på globale kulstofemissioner og miljømæssig bæredygtighed. Det er vores ansvar at bidrage aktivt til løsningen, ikke problemet. 

 

Bæredygtighed går ofte hånd i hånd med omkostningsbesparelser. Energieffektive tiltag, såsom forbedret isolering og vedvarende energikilder, kan føre til reducerede driftsudgifter for ejendomme. At slutte sig til Energispring giver os mulighed for at udforske disse muligheder, til gavn for vores kunder og partnere. 

 

Energispring er et netværk for ejendomsforvaltere og boligforeninger til at udveksle ideer og indsigt i bæredygtig praksis. Gennem dette netværk har vi adgang til viden og ekspertise, der kan hjælpe os med at reducere vores CO2 udledning og gøre vores ejendomme mere miljøvenlige. Du kan læse mere om Energispring på Energispring.kk.dk

 

Vi ser frem til i højere grad som branche at stå sammen og vidensdele.

< Tilbage