Den 14. maj 2014 afsagde Højesteret dom i sagen mellem A/B København og Omegn og Københavns Kommunen. Stridens kerne var, at der i 1923 blev tinglyst en deklaration på A/B's ejendom, hvor Københavns Kommune var berettiget til værdistigningen af de enkelte andelsboliger.

A/B gjorde gældende, at Københavns Kommune ikke havde kontrolleret og håndhævet deklarationen, og andelsboligerne derfor var blevet handlet efter de almindelige regler på andelsboligmarkedet, hvorfor deklarationen var bortfaldet på grund af passivitet. Endvidere gjorde A/B gældende, at det var i strid med lighedsgrundsætningen og/eller urimelig aftale efter aftalelovens § 36.

Højesteret afviste A/B's argumenter, og afsagde dom til fordel for Københavns Kommune, således at deklarationerne stadigvæk er gældende.