Efter en lang og kold vinter, hvor flere har været ramt af høje forbrugsregninger, bør man overveje om ejendommen kan energioptimeres, således at ejendommen står stærkere og mere bæredygtig til næste vinter.
Der kan være tale om mindre og større tiltag – alt tæller. Men for at skabe sig et overblik over ejendommens energiforbrug, bør man starte med at få udarbejdet et energimærke eller opdatere det allerede eksisterende energimærke.
Et energimærke kan synliggøre ejendommens energiforbrug, hvilket kan hjælpe ejeren med at identificere områder, hvor der kan være muligheder for at reducere energiforbruget og dermed spare penge. Endvidere fremgår det typisk også af energimærket, hvad forbedringerne vil koste at få udført ligesom det vil fremgå, hvor meget energi og CO2 man sparer ved gennemførelse af de anbefalede energioptimerende arbejder.
Har du lyst til at høre mere om energioptimerende arbejder eller energimærker, er du velkommen til at kontakte Laura Lunn på 33764734 eller via llk@swe.dk