SWE har kontor i indre København, hvor vi administrerer en portefølje af andelsboligforeninger, ejerforeninger og investeringsejendomme.
SWE har et særdeles godt renommé, som dikterer, at vi er på forkant med udviklingen. Vi har en travl hverdag med et uformelt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er det vigtigste aktiv.
Vores værdier er proaktivitet, kvalitet og tilgængelighed, for at give vores kunder den bedste service. Hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed i et spændende arbejdsmiljø og have mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer, har du nu chancen.
Som ejendomsadministrator hos SWE har du mulighed for at præge dit eget job og du vil have alsidige opgaver i forbindelse med administration af vores kunder. Du vil få ansvaret for ”din egen” portefølje af foreninger.
Jobbet indeholder bl.a.:
- Rådgivning af vores kunder af juridisk og økonomisk karakter
- Sagsbehandling
- Deltagelse i bestyrelsesmøder og ledelse af generalforsamlinger
- Kontakt til samarbejdspartnere og leverandører
- Håndtering og behandling af fakturaer
- Profil
Kendskab til IT-systemet Unik Bolig 4 er en fordel men ikke et krav.
Vi forventer, at du:
- Er engageret og stræber efter at give en god service og rådgivning
- Har erfaring med ledelse af generalforsamlinger som dirigent og referent
- Er proaktiv og ikke går på kompromis med kvalitet
- Er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt
- Har integritet og er loyal
- Vi tilbyder
Uformelt arbejdsmiljø, gode arbejdsforhold, flekstid, mulighed for hjemmearbejdsdage, pensions- og frokostordning samt fælles aktiviteter med bl.a. paddeltennis og yoga. Der vil være mulighed for løbende efteruddannelse.
Ansøgning
Tiltrædelse efter aftale.
Kontakt kontorchef Maibrit Osther Køng på tlf. 33 76 47 31, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
