Controller til ejendomsadministration

Fuldtid

Få ansvar for din egen ejendomsportefølje, skab overblik over økonomien og vær med til at sikre en professionel og velfungerende ejendomsadministration.

Stillingen

SWE har kontor i indre København, hvor vi administrerer en portefølje af andelsboligforeninger, ejerforeninger og investeringsejendomme. SWE har et særdeles godt renommé, som dikterer, at vi er på forkant med udviklingen.

Vi har en travl hverdag med et uformelt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er det vigtigste aktiv.

Vores værdier er proaktivitet, kvalitet og tilgængelighed, for at give vores kunder den bedste service. Hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed i et spændende arbejdsmiljø og have mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer, har du nu chancen.

Arbejdet vil omfatte alle bogholderimæssige opgaver, der er forbundet med at administrere ejendomme. Der er tale om et selvstændigt arbejde med din egen ejendomsportefølje på ca. 30 ejendomme, som du vil have det regnskabsmæssige ansvar for.

Der er tale om et job med kundekontakt, og det er derfor vigtigt, at du er service-minded og kan lide at have flere bolde i luften.

Du skal blandt andet:

  • Bogføre bilag og afstemme finansbogholderi
  • Sikre korrekt økonomisk rapportering til kunderne
  • Have overblikket over ejendommes økonomi
  • Klargøring af bogholderi til revision
  • Formidle regnskab og budget til kunder på møder


Profil

Du har erfaring indenfor regnskab og kan din debet/kredit.

Du er vant til at arbejde med Excel eller lignende programmer. Måske har du erfaring med Unik Bolig 4, hvis ikke, skal du være i stand til at sætte dig ind i det.

Vi forventer at du:

  • Er regnskabskyndig, engageret og ansvarlig
  • Er proaktiv og ærekær med dit arbejde
  • Er systemteknisk stærk
  • Har integritet og er loyal

Du sidder måske i uopsagt stilling, men ønsker at prøve kræfter med en større ejendomsadministration eller at skifte branche.

Vi tilbyder

Uformelt arbejdsmiljø, gode arbejdsforhold, flekstid, mulighed for hjemmearbejdsdage, pensions-, frokost- og fælles aktiviteter med paddeltennis og yoga. Du får samtidig mulighed for efteruddannelse og opkvalificering.

Ansøgning

Tiltrædelse efter aftale.

Kontakt kontorchef Maibrit Osther Køng på tlf. 33 76 47 31, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg jobbet

Du ansøger stillingen som Controller til ejendomsadministration

Dit fremtidige team

Vi er 40 medarbejdere der deler glæden ved ejendomsadministration, godt samarbejde og et stærkt fællesskab. Vi holder til i en ældre og charmerende ejendom midt i København, hvor tonen er afslappet og uformel. Her er ingen stive hierarkier,  og vi er ikke flere, end at vi kender og hjælper hinanden. Det gør det rart at gå på arbejde og hjælper os med at give vores kunder den bedste rådgivning.

Effektiv kommunikation og samarbejde i administrationen af andelsboligforeninger

Se andre ledige stillinger

Administrationschef

Led et stærkt team, vær med til at udvikle en af Danmarks større ejendomsadministrationer og sæt retningen for fremtidens boligadministration

Ejendomsadministrator til foreninger

Få ansvar for din egen portefølje, rådgiv kunderne med høj faglighed og vær med til at skabe den bedste administration for vores boligforeninger.

Send os din uopfordrede

ansøgning

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere som kan bidrage til udviklingen af SWE. 

Skriv til direktør Michael Fabrin via mfa@swe.dk eller administrationschef Lone Koch Stausgaard via lks@swe.dk, hvis du ønsker at søge en stilling uopfordret.