Økonomisk rådgivning
En grundig økonomisk planlægning er fundamentet for en god byggesag. Alle foreninger har forskellige økonomiske behov og forudsætninger – vi hjælper med at tilpasse projektet til lige netop jeres økonomi således, at I opnår det bedste resultat både på kort og lang sigt.
Vores rådgivningsydelser dækker blandt andet:
- At undersøge foreningens økonomi, herunder om I har opsparede midler eller om I med fordel kan omlægge eksisterende lån, der kunne skabe en besparelse til brug for byggesagen
- At udarbejde overslagsbudgetter, der viser projektets økonomiske omfang, herunder fordelingsoversigt med konsekvensberegning for så vidt angår stigning i boligafgift/fællesudgifter
- At skræddersy finansieringen til netop jeres forening
- At have kontakten med bank og realkreditinstitut, herunder at hjemtage en eventuel byggekredit samt optage den endelige finansiering/etablere fælleslån ved byggesagens afslutning